Små boringer med kæmpestor succes

Hos Titus har vi en konservativ tilgang til vores investeringer. Vi foretrækker at overraske positivt frem for det modsatte. Sådan var det også, da vi estimerede overskuddet på projektet Titus Clemmer i Jones County, Texas. Her estimerede Titus 110 tønder olie pr. dag i projektet, men operatøren Deep Gully Oil LLC var en smule mere optimistisk og satsede på, at kilderne kunne give mellem 160 og 180 tønder. Overraskelsen og begejstringen var derfor ekstra stor hos Titus, Deep Gully Oil LLC og ikke mindst de heldige investorer, da projektet endte med at producere fire gange så meget, som forventet af Titus.


”Det sker jo ofte, at operatøren rammer det estimerede, men sjældent så meget over”, udtaler Titus’ direktør Thomas Hansen, som roser Deep Gully Oil LLC for deres måde at arbejde på. ”Første gang jeg mødte folkene bag Deep Gully Oil, var jeg faktisk lidt skeptisk. For en vestjyde som mig, virkede de lige lovlig selvsikre. Men lige så snart de fortalte om deres strategi, og jeg samtidig kunne se deres resultater, var jeg solgt”, fortæller Thomas Hansen.

 

Garvede oliefolk står bag
Deep Gully Oil LLC er grundlagt af to gamle venner – geologen Bobby McCoy og juristen Dimitri Filippov. Bobby McCoy har, før han startede Deep Gully Oil, været ansat i olieindustrien i mange år og er den, der til daglig er ude i felten, mens Dimitri Filippov, der før har arbejdet med fundraising også i olieindustrien, i dag styrer alt det administrative.


 ”Stort set alle Deep Gully Oil LLCs boringer giver olie, og det skyldes, at de er virkelig dygtige til at finde den. Derudover er de bare gode til at holde omkostningerne nede, når de borer”, fortæller Thomas Hansen. Titus Clemmer bestod af fem boringer med flere produktionszoner i lav dybde – dvs. cirka 8-900 meter. Små boringer betyder lavere omkostninger og det er netop hele strategien hos Deep Gully Oil LLC. ”Resultatet fra Titus Clemmer taler jo for sig selv, men vi er generelt meget begejstrede for Deep Gully Oil LLCs flotte resultater og måde at arbejde på, og derfor siger vi også ja til næsten alle de projekter, de kommer med. Det er blevet en operatør, vi anbefaler, at alle vores investorer har i deres portefølje”, slutter Thomas Hansen.

 

Mød folkene i felten
Flere investorer har allerede haft mulighed for at besøge Deep Gully Oil LLC på Titus’ investorrejser og haft stor glæde af at møde folkene bag hvert projekt, se hvordan de arbejder og høre mere om, hvordan de griber opgaverne an. Hver operatør er forskellig, og derfor er det spændende at besøge dem – både hvis man gerne vil se, hvordan ens investering ”arbejder”, men også, hvis man står overfor at skulle vælge, hvilke operatører, man vil investere i.

 
Har du lyst til at møde Deep Gully Oil LLC og flere af vores andre dygtige operatører? Så ta’ med på vores næste investorrejse i maj, september eller november. Kontakt Thomas Hansen på 20 99 04 97 og hør meget mere om vores spændende rejser til Texas.