Uroligt aktiemarked er et plus
for de alternative investeringer
– f.eks. i olie og naturgas

Det gælder om at balancere sine investeringer. Det mærkede især de store pensionsselskaber, der efter 1. kvartal 2018 tabte stort på både aktier og obligationer, men samtidig oplevede, hvordan de alternative investeringer viste deres værd. På et uroligt aktiemarked gav de alternative investeringer et langt mere stabilt afkast end de børsnoterede. Og interessen for de alternative investeringsformer mærkes også hos Titus, hvor flere og flere – også større – pensionsselskaber har vist os deres interesse.

 

Stå stærkere på markedet
Flere af de store pensionsselskaber går målrettet efter de alternative investeringer, som kan give afkast, når aktiemarkedet går i rødt. Faktisk har nogle af landets største selskaber placeret en femtedel af kundernes pensionsopsparinger i alternative investeringer – bl.a. med milliardopkøb i TDC, Nykredit og Københavns Lufthavn.

”Der er ingen tvivl om, at alternative investeringer viser deres værd i en periode som nu, hvor også vi hos Titus kan mærke at interessen for vores produkter stiger. Og de pensionsselskaber, der kan tilbyde de bedste alternative investeringer vil stå stærkest i kampen, når det gælder om at levere de højeste afkast fremadrettet”, udtaler direktør i Titus Thomas Hansen.


En fysisk aktiv investering
Nogle af de investeringer, som er populære på markedet er de investeringer, hvor man har et fysisk aktiv. F.eks. olie og naturgas. Mod 2040 går vi på verdensplan fra at være 7 milliarder mennesker til at blive 9 milliarder. Samtidig øges velstanden i Asien og Afrika, hvilket betyder at efterspørgslen efter energi og dermed behovet for både olie og naturgas mv. stiger. Flere får bil, råd til at rejse og samhandlen øges – alt sammen behov, der primært kræver olie og naturgas mange år frem.

”Målet på verdensplan er selvfølgelig at overgå til vedvarende energi, men der er altså lang vej endnu. De vedvarende energikilder vil stige markant frem mod 2040 – og alligevel vil de kun udgøre 17 % af verdens samlede energimiks. Det betyder, at der vil være solide investeringsmuligheder i både olie og naturgas mange år frem. Fordelen ved f.eks. naturgassen er jo, at den virker hele døgnet modsat f.eks. vindenergi, der er afhængig af blæst. Der er masser af naturgas, og da den samtidig er blevet meget nemmere at transportere i flydende form mellem landene – f.eks. mellem USA og Kina, forventes det, at handlen af naturgas i form af LNG vil stige markant de kommende år”, udtaler direktør i Titus Thomas Hansen.

”Som ved alle investeringer er der selvfølgelig en risiko – også når man investere i olie og naturgas. Der kan være en kilde eller et område, der ikke giver det forventede, men vi er altid meget grundige og har de dygtigste geologer til at analysere jordområderne på hvert eneste projekt. Det handler om, at man sætter sig grundigt ind i produktet, og her har vi en dybdegående viden indenfor vores felt på energimarkedet, og står altid klar til at vejlede både små og store kunder, før de investerer”, slutter direktør i Titus Thomas Hansen.