Asien kører stadig på kul
– naturgas er det gode alternativ

I Asien er væksten eksplosiv, og derfor er energiforbruget og forbruget af kul stadig enormt.
Ambitionen på verdensplan er, at kulforbruget i Asien skal udfases, og at grøn energi på sigt skal overtage helt, men fakta er, at omstillingen er kompleks og vil tage mange år endnu. I overgangsperioden er løsningen naturgas – en energiform, som ikke blot udleder 50 % mindre CO2 end kul, men som der også er rigeligt af. Kun med naturgassen som overgangsenergi kan Asien køre i det gear, de gør i dag.

 

Vi outsourcer vores produktion

De fleste ønsker en grønnere verden – det gør vi også i olie- og naturgasindustrien.
Debatten om klimaet er skarp, og fronterne er trukket op. Det kan virke som om, man enten skal være for eller imod, men så unuanceret er situationen ikke. Selvom vi i Danmark er ret langt og ret grønne, har mange virksomheder blot outsourcet deres produktion (og dermed energiforbruget) til Asien. En produktion, der bruger masser af strøm og dermed kul. Det er billigere at producere derude, men det koster på klimakontoen.

”Når Kina og Indien bruger masser af strøm er det ikke kun fordi, de selv har et stort strømforbrug. Det er i høj grad også fordi, de skal producere og levere de varer, vi sidder herhjemme og efterspørger,” udtaler Jørgen Leschly Thorsted, direktør hos Titus.

 

Kul på streaming

Både Indien og Kina er udover at være storproducenter af varer også storforbrugere af streamingtjenester – tjenester, der kræver rigtig meget strøm. Den indiske streamingtjeneste Hotstar (ejet af The Walt Disney Company) har over 300 millioner brugere og den kinesiske pendant iQiyi har 500 millioner brugere. Oveni kommer udbydere af musikstreaming, og det siger sig selv, at summen af streamingtjenester i lande med så store befolkningstal kræver uendeligt meget strøm – strøm, der i dag primært kommer af kul.

”Vi har set hvor svært det er for Tyskland af få stoppet kulforbruget, og det siger noget om den rejse Indien og Kina er på. Hvis man forstår at bruge sin magt rigtigt, kan man i den grad påvirke forbruget i disse lande. Man kunne jo boykotte de varer, der produceres via kul. Eller kigge på sit eget forbrug – også når det gælder streaming. Der er meget, vi kan gøre for at lede Kina og Indien på den rigtige vej,” udtaler Jørgen Leschly Thorsted, direktør hos Titus.

 

Invester i et godt alternativ

Omkring 90 % af Indiens elforbrug er baseret på kul. Helt ligeså slemt står det ikke til i Kina, men også her er der lang vej. I Kina har man dog succes med sine 5 års planer, der skal reducere brugen af kul. Her indgår flydende naturgas, som en vigtig erstatning.

”Hos Titus har vi et stort fokus på at understøtte omstruktureringen af verdens samlede energiforbrug og CO2-udledning. Både i Kina og Indien vil naturgassen være den foretrukne energiform mange år frem, og derfor investerer vi løbende i projekter, hvor naturgassen udgør en stor del af produktionen,” slutter Jørgen Leschly Thorsted, direktør hos Titus.

 

Vil du vide mere om, hvordan du kan være med til at forsyne verden med naturgas?
Så kontakt os og hør meget mere, om vores investeringsmuligheder.